Denmark – Turbine works – Profylaksebekendtgørelse - reparation og service af gasturbine på DTU Kraftvarmeværk
Tender Description
DTU Kraftvarmeværk Aps har konstateret behov for akut vedligehold og fejlretning i gasgeneratoren og den varme sektion (hotsection) på gasturbine af typen LM2500+ DLE. Forsinket udbedring vil medføre nedlukning med direkte konsekvenser for forsyningssikkerheden til I/S Vestforbrændings fjernvarmenet i den forestående varmesæson samt medføre betydelige økonomiske tab i elmarkedet. Det vurderes, at opgaven alene kan varetages af én leverandør med særlig adgang og kompetence, idet: 1. OEM-komponenter og reservedele Reparationen kræver originale komponenter og reservedele fra producenten (Original Equipment Manufacturer). Disse dele er ikke frit tilgængelige på markedet og kan kun leveres gennem autoriserede kanaler. Brug af uoriginale dele kan medføre betydelig risiko for sikkerhed, driftsstabilitet og bortfald af garantier. 2. Specialværktøj og teknisk knowhow Arbejdet forudsætter specialudviklet værktøj samt detaljeret teknisk dokumentation og knowhow, som udelukkende besiddes af OEM. Uden dette værktøj kan opgaven ikke udføres korrekt eller sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 3. Erfaring og certificering Reparationen vedrører et højteknologisk turbinesystem (LM2500+ DLE), hvor kun få udvalgte værksteder på globalt plan har certificering, erfaring og kapacitet til at gennemføre arbejdet. Den nødvendige viden er akkumulativ og kan ikke uden videre overtages af andre aktører. 4. Tidspres og driftsmæssig nødvendighed En forsinkelse i udførelsen af arbejdet vil medføre uacceptabel risiko for længerevarende nedlukning af anlægget og dermed tab af produktion. Af hensyn til forsyningssikkerhed, drift og økonomi er det derfor påkrævet at igangsætte reparation øjeblikkeligt. 5. Opgaven er uplanlagt Under udførelsen skal værkets oppetid sikres af erstatningsmaskine således, at værket kan indtræde i normal drift forud for den kommende varmesæson primo november 2025. Leje af erstatningsmaskine er betinget af at OEM leverandøren udfører reparationen. 6. Tidsplan for genidriftsættelse af værket Det forventes af leverandøren at reparation og service udføres og er færdiggjort inden for 6 måneder.
Unlock Full Tender Insight
Complete details, deadlines, and AI-powered analysis are available inside the tend.ee platform. Create your free account to access.
It's free to get started. No credit card required.
